Benny Andersen skrev engang et humoristisk digt om fænomenet Børnemuseum, hvor han forestillede sig, at ordet betød, at man kunne gå på museum og se udstillede børn. Det har jeg da heldigvis ikke nogensinde set. Men nu kommer der måske et menneskemuseum i Berlin.
Jeg har engang set voksne mennesker udstillet i Berlin. Mennesker, som selv har ønsket at blive udstillet som præparerede lig. Det var i 2011, da Gunther von Hagens’ udstilling Körperwelten blev vist i Berlin. Det var med en tøvende fornemmelse, at jeg gik ind at se udstilingen, for det er jo sin sag at gå og kigge på døde mennesker. Jeg tænkte, at her var muligheden for at se noget helt specielt, så den oplevelse ville jeg tage med. Og hvis jeg ikke brød mig om det, kunne jeg gå igen. Det har forarget nogle, at de præparerede lig bliver anbragt i specielle positioner, fx som cykelrytter eller bueskytte eller en gruppe mennesker, der spiller kort. Men det viser, hvad det levende menneske var og hvad mennesker gør, og så er der vel ikke mere i det. Det er jo ikke noget nyt, at man lærer ved at se på lig. Der var meget at studere og lære om menneskekroppen, og der var overhovedet ikke noget ubehageligt ved det. Det var meget interessant og noget jeg kunne tænke mig at se igen.
Det bliver der måske god lejlighed til på fremtidige Berlinture. Det forlyder nemlig, bl.a. i en artikel i Tagesspiegel, at Gunther von Hagens nu ønsker at have sin udstilling permanent i Berlin. Han har kig på lokaler ved foden af Fernsehturm. Om der bliver lige så meget kø ved Körperwelten, som ved Fernsehturm, kan man jo ikke vide, men da jeg så Körperwelten, var der ingen kø.
Se også rbb’s omtale af der kommende “menneskemuseum”. http://www.rbb-online.de/panorama/beitrag/2014/02/Korperwelten-Bauausschuss-van-Hagens-praparator.html