Der ligger meget – og meget godt – på “nettet”, som man siger.
Rbb Mediathek er en af mine foretrukne kilder til nye opdagelser og info om Berlin og omegn.
For nylig opdagede jeg filmen om Museum Barberini i Potsdam. Den kan jeg virkelig anbefale. Når I ser den, kan I sætte undertekster på – ganske vist tyske – men det gør det nemmere at opfatte det hele.
I filmen får vi hele historien om hvordan Software-Milliardæren Hasso Plattner har forvandlet en slotsruin til et kunstmuseum, der viser udstillinger, som trækker stort publikum til. Vi møder milliardæren og hører, hvorfor han gjorde det. Vi følger også museets arbejde med at sætte udstillinger op og kommer lidt bag kulisserne og hører om, hvordan sådan et hus fungerer.
Ikke mindst får vi undervejs hele historien om slottet, der var en bomberuin før det blev til kunstmuseum.
Se filmen om Museum Barberini her.