Film i det fri

I dag, den 11.maj, begynder sæsonen for Radioens Freiluftkino Firedrichshain.

Jeg har fået et nyhedsbrev fra Freiluftkino Friedrichshain, derfor ved jeg det. Et besøg på hjemmesiden afslører et ikke mindre end et fantastisk program med film hver eneste aften frem til 3. august. Kig endelig selv på programmet her.

Friluftsbiografen er i Volkspark Friedrichshain, og der er ifølge deres hjemmeside 1500 bekvemme pladser på bænke med ryglæn. Filmene begynder kl. 21.30, og nogle af dem vises i originalsprog med tysk undertekst – det er angivet i programmet. Ellers vises synkroniserede versioner. Se mere info her.

Filmen i aften er en forpremiere på filmen Sing Street, som roses i meget høje toner. Der er på denne første filmaften et glas gratis sekt til publikum så længe forrådet rækker.

Med blikket ned over programlisten med film for hver eneste aften til og med 3. august boblede glæden mere og mere i mig. Der er nemlig nogle få af de ældre film på programmet som er optaget i Berlin og er på den liste jeg omtalte forleden i en serie med DEFA film fra 70’erne.

Nu nævner jeg bare nogle af de titler, som gør mig glad, så kan I jo selv kigge programmet. 17. maj: Die Mörder sind unter uns (DEFA), 20. maj: En Mand der hedder Ove (jeg har lige læst bogen, den er virkelig morsom, alvorlig og tankevækkende, en sproglig perle), 29. maj: Der Staat gegen Fritz Bauer, 31. maj: Kollektivet, 3. juli: Berlin Ecke Schönhauser (DEFA), 7. juli: Grand Budapest Hotel,

Som en flot afslutning på hele programmet vises den 3. august Walther Ruttmans Berlin Die Sinfonie der Grossstadt fra 1927 med live klavermusik spillet af Jürgen Kurz. Som forfilm vises: EIN LICHTSPIEL SCHWARZ-WEISS-GRAU af László Moholy-Nagy. En flot afslutning på hele programmet.

…så om sommeren skal film ikke nødvendigvis ses i biografen.

Skriv et svar