Man kan godt se dagens indlæg i forlængelse af indlægget om Comedian Harmonists i går. Nu tænker I måske, hvordan det? Eric Mendelssohn var jo arkitekt! Ja, det var han. Og han fik sit gennembrud som moderne arkitekt i 1920’erne. Noget af hans arkitektur i Berlin er bevaret, og en arkitekt ved navn Helge Pitz gør nu et stort stykke arbejde for at bevare og vedligholde arkitektur fra 1920’erne, heriblandt Eric Mendelssohns arkitektur. Han har købt huset i Steinstücken ved Potsdam og vil gøre det til hjemsted for en Mendelssohn stiftelse, hvor der skal forskes og indrettes bibliotek og stipendiatboliger. Pitz arbejder nu på at føre huset tilbage til sit oprindelige udseende.
Forbindelsen til Comedian Harmonists er en film. Den legendariske tyske film Die drei von der Tankstelle med Heinz Rühmann, Willy Fritsch og Oskar Karlweis, hvor sangen Ein Freund, ein guter Freund indgår. Den havde Comedian Harmonists også på sit repertoire. Og som Tagesspiegelskriver i sin artikel om huset – er begyndelsen af filmen optaget ved og i Mendelssohns hus i Steinstücken. Link til artiklen til slut.
Mendelssohn tegnede huset til læge og sundhedsreformist Curt Bejach. Huset er med sine 150 kvadratmeter et beskedent hus, men det har tidens karaktiske funktionalitet og store lysfyldte rum. De store vinduer er jo beregnet til at solen og ikke Gestapo skulle trænge ind, sagde filosoffen Ernst Bloch om huset. Men det blev Gestapo, som trængte ind omend ikke i bogstavelig forstand. Både Mendelssohn og husets ejer og Ernst Bloch måtte forlade Berlin under nazismen. Mendelssohn emigrerede til USA, hvor han døde i 1953, mens Bejach endte livet i Auschwitz. Bloch overlevede og kom efter omveje tilbage til vesttyskland, hvor han underviste indtil 1977.
Man kan sikkert kun se huset udefra endnu. Men vil man se andet af Mendelssohns arkitektur i Berlin, skal man tage til Potsdam og se Einsteinturm, til Schützenstrasse 25 og se Mossehaus eller til Kurfürstendamm 153, hvor teatret Schaubühne am Lehniner Platz ligger. – Og ja… her spiller de såmænd Brechts Der gute Mensch von Sezuan i aften. Man må hele tiden konstatere at kunstnerne fra Weimarerer Republikkens tid, dem kommer man ikke uden om i Berlin – og det med rette. Ærgerligt, at den kunstneriske kraft i denne tid blev stoppet af nazisternes indskrænkede og brutale styre.
Jeg hørte første gang om arkitekten Eric Mendelssohn på et foredrag i Folkeuniversitetet om arkitektur i Berlin. Der blev vist billeder at Mendelssohns arkitektur, også noget af det, som blev ødelagt af bombardementerne af Berlin. Et billede husker jeg ganske klart. Det var en indendørs flot svunget trappeopgang. Det var så elegant og flot. Men huset står desværre ikke mere.
I øvrigt har Tagesspiegel en hel serie om Berliner Häuser – det kan I selv læse videre på.