I Moabit ligger en hval af en bygning. Det er arkitekten Peter Behrens’ turbinehal i Huttenstr. 12-16, der hentydes til. Pyloner af jernbeton brydes af enorme glaspartier, der vertikalt er tiltet bare nogle grader forbi en ret vinkel, så kæmpebygningen vibrerer elegant.
Peter Behrens (1868-1940), der stod for udformningen af elektricitetsselskabet AEG’s fabrikker, forvaltningsbygninger, boliger og sågar firmaets logo, tegnede turbinehallen for AEG (der står for: Allgemeine Elektricitäts Gesellschaft) i 1908-9. Bygningen vidner om, at Berlin i begyndelsen af 1900-tallet var Europas førende Elektropolis, dvs. stedet for elektroindustrien og dermed også hovedsæde for en ny industriarkitektur, der omformulerede et klassisk formsprog til “arbejdstempler”.
Lige nu kan man på Deutsches Technikmuseum se den lille fotoudstilling: “Peter Behrens – Bauten für die AEG”. Den berlinske arkitekt og fotograf Carsten Krohn har været på opdagelse i AEG-arkivet, som museet forvalter. Dér har han fundet 17 sort/hvide fotografier af Behrens’ bygninger for AEG. Optagelserne stammer primært fra 1920’rne og er taget af den ansete arkitekturfotograf Emil Leitner (1887-1971). Fotografierne har ikke tidligere været vist, men det bliver de nu sammen med 20 nye farveoptagelser, som Krohn har taget, af de selvsamme bygninger. Udstillingen er derfor ikke alene et møde mellem arkitektur og fotografi, men også mellem fortid og nutid.
Med sammenstillingen af gamle og nye fotografier har udstillingen dog først og fremmest en dokumenterende karakter. Hvordan så bygningerne ud dengang, i begyndelsen af 1900-tallet, og hvordan tager de sig ud i dag? Fotografierne taler deres eget sprog om tidens tand. Ved at læse udstillingens informationsblade finder man bl.a. ud af, at AEG-fabrikkerne for højspænding og for montage af stor-maskiner, der begge ligger i Wedding, i dag bliver brugt af Det Tekniske Universitet i Berlin. Turbinehallen i Moabit hører i dag til Siemens AG, der overraskende nok faktisk driver et gasturbineværk i bygningen.
Kigger man nærmere på fotografierne, kan man bemærke, at dét at benytte kameraet som dokumentationsredskab synes at have ændret sig gennem tiden. Hvor de ældre fotografier stort set alle viser hele bygninger, så koncentrerer Krohn overvejende sit blik på detaljen. Forskellen mellem sort/hvid og farve, som fotografierne gør én opmærksom på, bevirker at oplevelsen af bygningerne ændrer sig dramatisk. At forskellen også er en forskydning i tid, mellem fortid og nutid, vækker naturligvis den eftertanke, at bygninger ændrer sig med tiden. Men også at erindringen om noget, som fx en bygning, er foranderlig.
At berette om arkitekten Peter Behrens eller om hvad arkitekturfotografi i det hele taget er for en genre, ja det synes ikke at være udstillingens ærinde. Men det kan man jo overveje, hvis man bevæger sig hen på Deutsches Technikmuseum, hvor udstillingen kan ses frem til den 27. april 2014.