Max Raabe og Palastorchester optræder fra 22. oktober til 4. november i Admiralspalast i Berlin. Skal I til Berlin i efteråret, så få fat i en billet til en af koncerterne og få en oplevelse af de meget sjældne. Musikerne mødte hinanden i Berlin, da de studerede på konservatoriet – Max Raabe er uddannet baryton. Siden har de holdt sammen og har nu fejret 20 års jubilæum som orkester.
Orkestret og den dygtige sanger Max Raabe vækker begejstring hvor end i verden de spiller. Deres repertoire er musikken fra 1920’erne og 1930’ernes Tyskland – da Berlin var kultur- og underholdningsmetropol nr. 1 i verden. Ikke mindst de jødiske kunstnere og komponister skabte den rigdom af musik og underholdning, som byen kunne byde på dengang. Med nazisternes magtovertagelse fik det som bekendt en brutal, tragisk og ulykkelig ende, idet de jødiske kunstnere blev fordrevet og myrdet som et led i nazisternes uhyggelige politik.
Det var da også med stor betænkelighed og nervøsitet Max Raabe tog imod en invitation om at komme til Israel og give koncert. At optræde der med tysk musik kan jo vække dystre minder, had og ligefrem virke provokerende. I aftes sendte ARD en dokumentarfilm om orkestrets besøg i Israel (se filmen på ARD’s mediatek, link til slut i teksten). Man forstår af filmen, at det gik fint. Der blev taget godt imod orkestret og musikken. I filmen ser man ældre mennesker, som har oplevet nazismen tale med Max Raabe og fortælle til kameraet. Musikken vækker gode minder for dem, fordi den var en del af deres liv, inden det hele blev så grusomt. Den minder om deres forældre og deres barndom. Det er netop også orkestrets ønske at bevare de jødiske kunstnere i musikhistorien. Vi ser også en meget tænksom og reflekterende Max Raabe, som tydeligt er meget berørt af mødet med holocaustovervelende jøder. Han fortæller, at det er meget svært at skulle have landets historie med sig rundt, at Israel har været den største udfordring for orkestret hidtil, Når han fik fortalt personlige historier om forfølgelserne, var det meget pinligt og han kunne kun føle skam og vidste ikke, hvad han skulle sige. Vi får virkelig indtryk af, hvor tungt det er at skulle tage den sorte tid af den tyske historie med sig som tysker og føle sig ansvarlig for det.
En Israelsk TV-vært fortæller, at han under orkestrets besøg havde et indslag om det, hvor han spillede et klip fra en DVD. Da blev der helt stille i studiet – alle lyttede og produceren i kontrolrummet, som han altid strides med for at få bare et par sekunder mere sendetid, sagde bare: spil den færdig. Det har han aldrig oplevet før. Musikken har en særlig kraft og ….”das hat eine ästhestische Wirkung an sich“, siger TV-værten om musikken. Og det kan jeg kun være enig i.
Det er en rigtig god dokumentarfilm og den ligger nu i kort tid på ARD’s Mediatek.
Se også http://www.palast-orchester.de/