Nyhedsbrev April 2026

Så hurtigt gik marts! Allerede en ny måned.

Påsken står lige for døren, og det bærer nyhedsbrevet for april også præg af.

God fornøjelse og rigtig god Påske!

Påske er lig med påskeferie! Skal ferien holdes i Berlin, er der heldigvis masser af gode oplevelser. Både i forbindelse med højtiden og andre forårsoplevelser. Jeg vil med inspiration fra Visit Berlin komme med en håndfuld forslag.

  • Påske i Britzer Garten
  • Festival. Kirsebærtræerne i Gärten der Welt
  • På café ude i solen
  • Påskekoncert. Cher Show og Lunch koncerter.
  • Månedens museumsbesøg

Britzer Garten. Her i foråret er det dejligt også at komme lidt udenfor storbyens travlhed. Det er der mulighed for i Britzer Garten og Gärten der Welt, hvor der også er noget smukt for øjet. I Britzer Garten er der også forlystelser som rutschebaner og karusseller. Og i anledning af påsken vil Påskeharen uddele påskeæg til børnene påskedag og 2. påskedag. Læs mere om Britzer Gartens mange oplevelser på hjemmesiden her.

Gärten der Welt. I festivalen for de blomstrende kirsebærtræer er der mulighed for at opleve traditionelle danse og musik, kunst og mad og drikke fra Japan Kina og Korea. Læs mere om festivalen på hjemmesiden for Gärten der Welt her.

11 forslag til caféer med udeservering. Jeg synes det kan være svært at vide, hvor man lige skal gå hen, hvis man vil have en god brunch, en frokost eller en kop kaffe. I en by som Berlin er der jo SÅ mange at vælge imellem. Carolin fra Visit Berlin har oplistet 11 caféer, som alle ser dejlige ud. Og de er fordelt over mange bydele, så der skulle nok være en i nærheden af, hvor I har ferieophold: Wannsee, Tiergarten, Prenzlauerberg, Kreuzberg, Charlottenburg, Zehlendorf, Wilmersdort m. fl. Se Carolins liste over caféer på Visit Berlin her.

CHER Show. Nu ved jeg jo ikke, hvordan I har det med Cher. Men jeg kan godt lide hendes musik. Blue Max Theater har i næsten hele april et show kørende, hvor tre sangere optræder med Chers sange. Hvis det er interessant for jer, så kan I læse mere på Blue Max Theaters hjemmeside her.
Husk også de gratis Lunch Koncerter i Philharmonie. Læs mere om dem her.

Månedens museumsbesøg. Som med spisesteder er der også vanvittigt mange museer i Berlin. Og det er jo skønt. Men nu har jeg jo annonceret Månedens museumsbesøg, så jeg vil fremhæve 1 museum, nemlig Deutsches Teknikmuseum. Jeg tænker, at der her er noget for hele familien. Og typisk er påskeferien nok en familietur. Læs om de mange tilbud på Teknikmuseum her.
Læs også min liste på Berlin-nyt.dk over de museer, jeg har besøgt i Berlin. Skulle der være links, som ikke fungerer, beder jeg om, at I bærer over med mig – og giv gerne besked, så jeg kan få rettet til. Læs listen her.

Rigtig god Påske og god fornøjelse i Berlin.

Venlig hilsen
Kirsten Andersen