Hvis jeg var så heldig at være i Berlin den 8. september, så vidste jeg godt, hvad aftenen skulle bruges til. Jeg skulle i Konzerthaus til sæsonåbningen. Den byder nemlig på et helt fantastisk program.
Som I ser i overskriften er Cameron Carpenter på programmet. Den unge amerikanske organist er et festfyrværkeri for øje og øre. Han behandler et orgel, som jeg ikke har set eller hørt nogen behandle et orgel før. Jeg har oplevet ham to gange i Philharmonie, og det er koncerter, som jeg aldrig glemmer. Carpenter er artist in residence hos Konzerthaus i den kommende sæson.
Carpenter har fået bygget et touring orgel, som han har installeret i Konzerthaus. Han spiller transkriberede kompositioner og på fredag spiller han Bach og Mahlers adagietto fra den 5. symfoni. DET kunne jeg godt tænke mig at høre.
Ivan Fischer dirgirerer efter pausen Konzerthausorchester og det er netop med Mahlers hele 5. symfoni.
Prøv at få en billet! Der er stadig billetter tilbage. Læs mere her.