Det var en meget interessant artikel jeg faldt over i Tagesspiegel. Den handler om den 102 årige Ingeborg Rapoport fra Berlin Pankow, som netop har forsvaret sin doktorgrad. Hun indleverede i 1937 sin doktorafhandling til universitetet i Hamborg. Men da hun var datter af en jødisk mor blev det afvist. Nu efter 78 år med et ophold i USA (emigration), flere nye medicinske uddannelser og mange års arbejde bl.a. som professor på Charité i bagagen, har hun igen indleveret sit doktorafhandling og har altså netop forsvaret den.
Den oprindelige afhandling drejede sig om difteritis – der var slemme epedemier på den tid – og der er som jeg forstår artiklen fulgt op på det, der er sket på området i mellemtiden. Men Ingeborg Rapoport siger også, at det udelukkende er af principielle grunde, at hun har indsendt afhandlingen igen. Og jeg forstår godt hendes tankegang. Det var jo helt idiotisk, at man ikke skulle kunne få sin doktorgrad på grund at at man indeholder nogle bestemte gener. Det må have føltes både nedværdigende og uretfærdigt, samtidig med at man stod fuldstændig magtesløs overfor det. Når der så også, som i mange andre forfulgtes tilfælde, fulgte en emigration til USA og derefter en forfølgelse af McCarthy udvalget, en retur til DDR og endnu et diktatur, så er det f.g.m. godt gået at rejse sig og svare igen. Jeg siger i hvert fald TILLYKKE og BRAVO herfra!
I artiklen bliver Ingeborg Rapoport spurgt om sin mening om vaccination – selvfølgelig i forbindelse med mæslinge-epedemien i Berlin. Hendes svar er, at hun selvfølgelig er tilhænger af vaccination, ikke mindst af hensyn til ens omgivelser.
Artiklen fortæller også, at Ingeborg Rapoport har udgivet sine erindringer i 1997: Meine ersten drei Leben. Den kan købes på Amazon http://www.amazon.de/Meine-ersten-drei-Leben-Erinnerungen/dp/3935445814