Ach! Niko Ach! OK!

ach-niko-ach-2014-5Det er ikke så tit, berlin-nyt kommer med restaurant anbefalinger. Men det vil jeg gøre i dag.

I aftes var jeg ude at spise sammen med en af mine lokale kontakter i forbindelse med berlin-nyt. Det var hende, der havde anbefalet “der Grieche” Ach! Niko Ach!. Sådan et navn på en restaurant giver jo med det samme forventninger om en munter stemning. Og det skal jeg også love for blev indfriet. Ikke sådan, at det var for meget, men lige tilpas.

Nu kommer jeg ikke sådan på græske restauranter og har aldrig været i Grækenland, så jeg ved ikke om det er normalen – men det første vi fik, var et snapseglas fyldt med uso. Da vi begge var lidt forsigtige med det, og tjeneren bemærkede det et stykke hen i hovedretten, hvor vi jo fik rødvin til, så fik vi lige en bemærkning om, at det var for dårligt, og glasset blev fyldt helt op igen med lang stråle. Og som regel fik vi en kommentar med, når de kom forbi bordet – det var meget hyggligt.

På sådan en restaurant går man jo ikke ind for at nyde den højere gastronomiske kogekunst i Michelinstjerneklassen. Så maden levede fuldt op til forventningen om god græsk mad og smagte rigtig dejligt. Jeg bestilte lammekølle med fetaost og grønsager. Pæn stor portion.

Facade og interiør er holdt i de de græske blå-hvide farver, og servietten er der gjort lidt ekstra ud af med illustrationer af de kendte bygningsværker fra den græske oldtid, Olympen, Knossos, Parthenontemplet osv. Bare et tip, hvis man kender nogen, der samler på servietter 🙂

Stedet er afslappet og der var mange gæster – hvilket altid er tilfældet, sagde Simone, som jeg spiste sammen med. Er det i weekenden, vil det være klogt at bestille bord.

Alt i alt – et spisested med god mad til fornuftige priser og en dejlig afslappet og munter stemning. Ach! Niko Ach! ligger Kurfürstendamm 97-98 og I kan læse mere på deres hjemmeside http://www.achnikoach.de/.

Skriv et svar