Kunstfestival: Kunst am Spreeknie 2014

Allerførst: berlin-nyt er gået i feriemode. Det betyder, at redaktøren har ferie, står senere op end sædvanlig og går betydeligt ned i det daglige tempo. berlin-nyt vil stadig udkomme, men en lille smule senere på dagen end sædvanligt. Sådan vil det være i en god uges tid 🙂

Og så til dagens tip:

Hvis I er glade for kunst, bør I være opmærksomme på Schöneweide Art Festival, som åbnes i aften kl. 19 og løber frem til den 13. juli. Det bliver tre dage med 30 udstillinger, mere end 100 åbne atelierer, performences, koncerter, installationer og tema-rundvisninger, jazzGalerie og salg af kunst.

Det er netværket Schöneweide Kreative, der står bage kunstfestivalen, som  finder sted i Funkhaus Nalepastrasse og Rathenau 2.0.

Funkhaus Nalepastrasse er en bygning med en ganske interessant historie. Den fungerede fra 1956-1990 som DDR’s statsradio – eller hvad de nu kaldte det – i al fald den statslige radio. Nu er bygningen et kulturcentrum, hvor kunstnere fra mange genrer lejer sig ind – også billedkunstnere, som er aktuelle i forbindelsen med Schöneweide Art Festival. Se mere om den nu fredede bygnings historie på Wikipedia.

Lokationen Rathenau 2.0 (Rathenau-Hallen), som den benævnes på Kunst am Spreeknie’s hjemmeside, er det lidt vanskeligere at henvise til. For der findes nok en hjemmeside, men den er ikke vedligeholdt gennem flere år – ejheller deres Facebookside. Den lidt forældede hjemmeside viser dog meget godt, at det, der kaldes Rathenau-Hallen er et kæmpemæssigt bygningskompleks. Læs mere her. Og på Wikipedias side om Berlin-Oberschöneweide kan man læse om bygningerne, som tidligere har fungeret som el-værk. Se mere her.

Endelig henviser jeg til hjemmesiden for kunstfestivalen Kunst am Spreeknie 2014, som altså kan besøges fra i morgen og til den 13. juli. Det var hjemmesiden gratisinberlin.de, som gjorde mig opmærksom på festivalen, og det betyder, at det er gratis at besøge kunstfestivallen og alle events i forbindelse med den!

Her får I Rbb’s indslag fra sidste års Kunst am Spreeknie – det giver også et godt indtryk af lokationerne.

Skriv et svar