Her er et lille teater, som det nok kunne være interessant at stifte bekendtskab med.
Kleines Theater ligger i kvarteret, hvor Christopher Isherwood mødte Sally Bowles, hvor Harry Frommer grundlagde Commedian Harmonists og hvor Marlene Dietrich ligger begravet – fortæller teatret på sin hjemmeside – link til slut i teksten.
Teatrets program i denne sæson har da også biografier over kunstnere som tema. Ikke kun de ovennævnte men f.eks også Frank Sinatra og Barbara Streisand er aktuelle på programmet. Tidligere har været opført stykker om Johnny Cash og Frida Kahlo. Som teatrets navn antyder har det kun 99 sæder, og man skulle kunne se scenen rigtig godt fra dem allesammen.
Tag et kig på http://kleines-theater.de/, måske det giver lyst til en forestilling.