Young Euro Classic festival

I denne uge begyndte festivalen Young Euro Classic 2012, hvor unge orkestermusikere fra Europa og lande udenfor Europa spiller koncerter i Konzerthaus på Gendarmenmarkt. Det er ikke kun klassisk musik, i aften er der f.eks. African Jazz med sydafrikanske og tyske musikere på programmet. Festivalen med det flotte slogan Hier spielt die Zukunft (her spiller fremtiden) varer til 12. august.

Festivalen blev grundlagt i år 2000 af en gruppe private personer og har siden været et fast indslag i sommerens koncerttilbud i Berlin. På hjemmesiden for festivalen fortælles det, at koncerterne er meget populære og spilles for fulde huse for et begejstret publikum. Og det er ikke kun de kendte symfonier og komponister, som kan trække publikum. Også helt nye kompositioner og uropførelser lader publikum sig begejstre af. Det er noget, som de unge musikere undrer sig over, hedder det i omtalen på hjemmesiden. Det viser, at man ikke skal lade sig afskrække af at gå til koncert med et ukendt program – for det meste bliver man glædeligt overrasket og begejstret – det er også min erfaring.

I kan se programmet for festivalen på http://www.young-euro-classic.de/  –  I kan endda downloade det som pdf. Billetprisen er 16€ over hele salen – det er billigt!  Billetten kan printes fra hjemmesiden. Man kan, hvis man har lyst også give et tilskud til festivalen via hjemmesiden.

Det er en rigtig god idé med sådan en festival, der bringer unge musikere fra forskellige lande sammen. Musik er en slags kommunikation, et fælles sprog alle forstår. Og man skal kunne kommunikere, forstå og respektere hinanden for at kunne spille sammen. En anden god ting ved festivalen er, at den udfylder det “sommerhul”, der er i koncertprogrammet, fordi koncerthusene holder sommerferie.

Gå ind og få en musikalsk oplevelse!

 

, , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close