Husker I min kalender Mit deutscher Geschichte?. I dag den 6. Februar ser den sådan ud
Det en dag, der er værd at fejre for Tyskland. Det var den dag, landet fik sin første demokratiske forfatning. Desværre varede det ikke ved længere end til 1933, hvor landet gik ind i en katastrofal periode under nazisternes herredømme.
Jeg kom til at tænke på, at den første opgave jeg skrev på mit studium til at blive Bachelor i tysk og filosofi netop var en opgave om Weimar republikken. Titlen var Die Intellektuelle und die Politik in der Weimarer Republik og min problemformulering gik på, hvorfor de mange politisk kritiske og intellektuelle aktive kunstnere ikke kunne påvirke befolkningen i en anden retning end mod nazismen. Jeg fremhævede fire intellektuelle personer forfatteren og satirikeren Kurt Tucholsky, fotomontør og fotojournalist John Heartfield, pacifist og redaktør på Weltbühne, Carl von Ossietzky og forfatteren Thomas Mann. Men ak, dengang som nu: vi evner ikke at lytte opmærksomt nok til dem, som ser advarselstegnene og prøver at gøre os opmærksom på dem.
Det var en spændende problemstilling at beskæftige sig med og en lærerig proces at fordybe sig i. Det var også forstemmende at gøre sig klart, at det tyske samfund slet ikke var gearet til at gå ind i en demokratisk samfundsorden. Det samme ser vi jo i mange andre lande i verden – det er en længere proces at nå frem til demokratiet og bevare det – desværre.