Violinist i hængerøvsbukser

…men hans violinspil er der ikke noget hængerøv over. Verdens hurtigste violinist, intet mindre.

Manden med bukserne og violinen hedder David Garrett. Jeg sidder lige nu og kigger de sidste minutter af en koncert med ham på TV-kanalen DK4. Det ser grangiveligt ud til at være fra Waldbühne i Berlin – på rulleteksterne ser jeg, at koncerten er fra 2010. På Garretts hjemmeside kan man se, at han den 5. juni i år igen giver koncert på Waldbühne. Og det er nok ikke for tidligt at booke billetter allerede nu, hvis man ved, at man gerne vil have den oplevelse med,

Hans koncertprgram er et crossover af rock/pop og klassisk. Rock på violin? jo-jo, det kan man godt. På koncerten i TV i aften nåede jeg at høre ham spille både Hey Jude, Zorba og Albinonis Adagio. Det med hængerøvsbukserne – Garrett har jo et kæmpepublikum og det er ikke mindst unge mennesker. Scenen er opbygget som til rockkoncerter, så han kan gå ud mellem publikum – og det var når han blev filmet på vej ud ad planken, at man tydeligt så dette mærkelige modefænomen. Det er en noget usædvanlig påklædning til en klassisk violinist. Men netop det at han blander genrerne og også har rock på sit repertoire gør, at tøjet faktisk virker helt naturligt. Mange kan sikkert huske Nigel Kennedy og hans punk-fremtoning – han blev dog ved med at spille udelukkende klassisk i mange år – men er nu også begyndt at spille rock på sin viollin.

Jeg så engang Garrett i den norske Frederik Skavlans udmærkede talkshow, hvor han fremstod som et meget sympatisk menneske. I showet fortalte han om sin opvækst i en familie, hvor klassisk musik spiller en meget stor rolle. Det havde ikke været uden sværdslag i familien, at Garrett  ville have rock og pop ind i sit repertoire. Men hans forældre må jo som vi andre konstatere, at det går ufattelig godt for Garrett både hvad økonomi og popularitet angår.

Billetter til koncerten i Waldbühne kan købes fra Garretts hjemmeside eller fra Ticket Online.

 

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close