Vind App’en med 32 film om Berlin!

I har nok bemærket, at jeg i nogen tid har haft et banner med App’en What Was Here in Berlin (WWH_Berlin). App’en giver adgang til en masse stof om Berlin, bl.a. andet 32 flotte film, som fortæller om Berlins attraktioner og historien bag dem. Via GPS kan man udvælge stederne, som er i nærheden af hvor man befinder sig og få anvist på et kort, hvor de ligger. Udover filmene er der omfattende information om en række af de store museer, også her placering på kort, oplysning om åbningstider, trafikforbindelse dertil og selvfølgelig adress, tlf. nr., mailadresse og webadresse. Altså en app, som er til stor hjælp, når man går rundt som turist i Berlin.

Det er firmaet history-vision.de, som står bag app’en.  Jeg har downloadet app’en og har set de fleste af de udmærkede film. Nogle af de historiske og originale filmklip har ikke tidligere været vist for offentligheden og er meget interessante at se. Fortællingerne om de historiske steder er grundige og informative. WWH_Berlin fås både i en tysk og i en engelsk udgave.

Berlin-nyt har fået lov til at udlodde 5 apps (til iOS brugere), og det vil ske fra i dag og de 3 følgende onsdage. Jeg stiller et spørgsmål om en attraktion eller et historisk sted i Berlin, og den første mail som tikker en med det rigtige svar, modtager en kode til at gratis at downloade app’en i App Store.

Konkurrencens 1. spørgsmål: I hvilket år åbnede Fernsehturm ved Alexanderplatz?

Send en mail med dit svar til quiz@berlin-nyt.dk. Vinderen får direkte besked.

Vinderen er fundet for denne gang, og har fået besked.

Skriv gerne en kommentar