Vampyrerne danser igen

I dag bliver det lidt uhyggeligt, men også kun lidt 🙂

Hvis man har været i Berlin indenfor de seneste år, så kan man ikke have undgået at se plakater eller flyere for muicalen Tanz der Vampire. Det lyder jo allerede uhyggeligt …men også lidt muntert.

Musicalen har været meget populær siden premieren i 1997 og har nu spillet i flere år rundt om i Europa. Jeg har aldrig fået den set, fordi musicals ikke lige er min favoritgenre. Men jeg ved jo, at det er en genre, som mange er begejstret for, så nu hvor vampyrerne igen danser på Theater des Westens i Berlin, må jeg reklamere lidt for den her. Jeg kan se på berlin-buehnen.de, at blodsugerne danser og synger i hvert fald til slutningen af august.

Forestillingen er sat op af filminstruktøren Roman Polanski, musikken er skrevet af Jim Steinman og teksterne af Michael Kunze. Udgangspunktet er Polanskis parodi-film The Fearless Wampire Killers fra 1967.

I kan læse lidt om handlingen på berlin-buehnen.de, hvor I også kan se en lille video fra forestillingen. Jeg må hellere advare sarte sjæle, for der rigtig mange lange hjørnetænder….

For at bestille billetter skal I ind på hjemmesiden Stage Entertainment – her kan i for øvrigt også se, hvad der ellers går eller komme til at få af musicals i Berlin.

Skriv gerne en kommentar