Unerhörte Musik med dansk deltagelse

På BKA Theater er der hver tirsdag mulighed for at høre ny klassisk musik. Nu er udtrykket “ny klassisk musik” et vidt begreb, så man skal skrive sig koncerternes overskrift Unerhörte Musik (endnu ikke hørt musik) bag øret. For det drejer sig ofte om uropførelser, altså musik som bliver spillet for første gang.

I morgen, tirsdag den 18. februar har koncerten titlen Leuchtturme, og den er med massiv dansk deltagelse. Ikke at det danske skulle være bedre end andet, men det kan da være interessant for en dansker i Berlin. Tenor Mads Elung-Jensen (som også er dansker i Berlin) synger bl.a. Popsange af Michael Strunge, sat i musik af Bent Sørensen (1990/1998). Alle navne, der klinger bekendt i danske ører. Mads Elung-Jensen akkompagneres af pianisten Axel Bauni.

På koncertens program er også uropførelsen af Leuchtturme (2010),  to store Liedcykler af Alexander Muno og Engführung af Aribert Reimann. Leuchtturme  betyder Fyrtårne og er en række digterportrætter i digtform. Engführung (1967) skrev Reimann til den store Bachsanger Ernst Haefliger. I nyhedsbrevet, som jeg får fra BKA fortælles det, at Axel Bauni er elev af Reimann og Mads Elung-Jensen er elev af Haefliger. Det er også interessant at vide som publikum, synes jeg – for det vidner jo om kunstnernes hyldest til deres læremestre.

Nyhedsbrevet, som jeg modtager fra Unerhörte Musik, indholder teksterne til programmet: Strunges Popsange (1983), Simon Gabriel Trautmanns Miniaturen für Tenor und Klavier (2010) og Paul Celans Engführung (1959). Teksterne er ikke gengivet på hjemmeside for Unerhörte Musik, men I får dem sikkert med programmet, hvis I går til koncerten. Hvis I gerne vil forberede jer, skal jeg gerne sende jer teksterne.

Det er lutter store navne på denne koncert – det kan kun blive en stor koncert! Hvis jeg var i Berlin, så hed det Unerhörte Musik på BKA Theater i morgen aften kl. 20.30.

,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close