Unerhörte Musik for stenalderfløjte og slagtøj

På BKA-Theater er der hver tirsdag aften koncert for de nysgerrige og de modige, dem der ikke er bange for at tage en chance eller risikere en aften med en koncert. Det handler om ny musik og anderledes musik. Så hvis I har mod på det, så tror jeg der ligger en uforglemmelig oplevelse og venter på jer i aften, tirsdag den 14. februar kl. 20.30.

På programmet er noget så usædvanligt som musik for svaneknogle-fløjte og slagtøj.  Musikken opføres af Ensemble VentOS – Wind und Knochen,  Anna Friederike Potengowski, fløjter og Georg Wieland Wagner, slagtøj. Ensemblet har fattet interesse for et stenalderens musikinstrumenter – en fløjte fremstillet af knogler. Musikken de har taget på programmet ved denne koncert er:  C. René Hirschfelds  4 Höhlenzeichnungen (2010) für Urflöten und SchlagwerkGeorg Wieland Wagners freiheit 37×103 (2010), für Schwanenknochenflöte und Schlagwerk, Blazej Dowlasz’ IMPULSE (2010) für Steinzeitflöten, Schlagwerk und elektroakustisches Zuspiel, Peter Helmut Langs Klangfügungen (2010) für Schwanenknochenflöte und Zuspielband,  Martin Daskes Notensetzen II (2010) für Knochenflöte und Percussion, Helmut Zapfs Neues Werk (2012) für Steinzeitflöten und Schlagwerk (uropførelse) og endelig Georg Wieland Wagners Cabanaconde (2010) für Marimba, Aluscheiben und Steinzeitflöten.

Der er ingen tvivl om, at aftenens program har stillet Ensemble VentOs overfor en række udfordringer.  Hirschfelds værk er ikke noteret som noder, men snarere som et hulemaleri, hvor musikerne selv kan bestemme rækkefølgen af de grafiske tegn. Peter Helmut Langs værk kombinerer stenalderfløjten med computerlyde – der er altså et spænd af 37.000 mellem de to instrumenter, der spiller sammen. I Martins Daskes værk, hvor der også er noget for øjet. Partituret er en sandkasse, hvor der er stukket nogle genstande ned i sandet. Musikerne er med til at sætte genstandene i sandet, og den måde de stilles på bestemmer musikken efter komponistens ramme-angivelser  …..mystisk og interessant!

Læs mere og se praktiske oplysninger på Unerhörte Musiks hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar