Under mit tyskstudium fik vi som noget af det første en gennemgang af den tyske kulturhistorie. Det var generelt meget interessant. En af de personer, som jeg lige gjorde ophold ved og som efterlod indtryk var filosoffen Moses Mendelsson (1729-1786).
Som man ser ud af hans navn, var han jøde. Og som man ser ud af årstallene for hans levetid, befandt han sig i en verden, hvor der foregik et stort forandringsskred, det vi efterfølgende kalder oplysningstiden.
Mendelssohn medvirkede i høj grad til forandringerne. Han var foregangsmand for at få jøderne fri af den verden, hvor de var lukket omkring sig selv. At give jøderne mulighed for at deltage i livet og kulturen omkring dem. F.eks. læste han som ung tyske bøger, hvilket var forbudt for jøder på den tid – og skrev selv oplysende tekster for andre jøder.
I Neue Syngagoge i Oranienburger Str. kan man indtil 7. april se udstillingen Moses Mendelssohn. Freunde, Feinde und Familie. For selvfølgelig får man fjender, når man gør noget så radikalt, som at bryde med religiøse love og traditioner. Men heldigvis også venner. En af vennerne var forfatteren Lessing, som skrev dramaet Nathan der Weise som en hyldest til Mendelssohn – pointen i stykket er, at alle religioner er lige, hvilket netop var Mendelssohns tanke.
Udstillingen giver med bøger, skrifter, malerier og andre effekter et indtryk af, hvordan Mendelssohns samtid var.
Ved navnet Mendelssohn tænker de fleste måske på komponisten Felix Mendelssohn Bartholdy. Ham er Moses Mendelssohn bedstefar til.
Se mere om udstillingen på Centrum Judaicums hjemmeside.