Hvis I går tur ved regeringsbygningerne – Friedrich-Ebert-Platz og Reichstagsufer – hen ved kl. 21, vil I have opdaget, at der sker noget helt specielt i denne tid.

Her bliver nemlig hver aften vist en imponerende udendørs film-, lys- og lydinstallation. Med Marie-Elisabeth-Lüders-Haus forvandlet til et stort filmlærred fortælles historien om Tysklands parlamentarisme og om Rigsdagsbygningen.  Filminstallationen med titlen “Dem deutschen Volke — Eine parlamentarische Spurensuche. Vom Reichstag zum Bundestag” vises to gange hver aften, og det vil ske frem til Tag der Deutschen Einheit, den 3. Oktober 2013.

I løbet af de 30 min, som visningen varer, får vi landets og ikke mindst byen Berlins dramatiske og meget omskiftelige historie gennem knap 100 år. Vi kommer gennem kejsertiden, Weimarrepublikken, Nazismen, det delte Tyskland, murens fald, genforeningen, restaurereingen af Reichstag og Berlins tilbagevenden til som regeringsby.

Det er Deutscher Bundestag, der står for at vise installationen, og det er ganske gratis at se den. Man kan se installationen gengivet på Bundestags hjemmeside, og det ser vældig flot ud. Det skulle I tage med, hvis I er i Berlin i perioden indtil 3. oktober. Det kan være at tidspunktet ændres efterhånden, når det bliver tidligere mørkt. Det kan I jo lige holde øje med.

Læs om Installationen på Bundestags hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar