Indtil 16. november vises på Topographie des Terrors en udstilling om Hans Bayer, som var krigskorrespondent under 2. verdenskrig. Jeg var inde at se udstillingen i går.
Hans Bayer havde en akademisk uddannelse indenfor kunsthistorie, teaterhistorie, germanistik og litteratur og var Dr. phil. Han ville gerne arbejde som journalist og søgte om at blive krigskorrespondent. Som tysk krigskorrespondent under 2. verdenskrig arbejdede man indordnet under militæret og måtte tage en militær uddannelse. Det gjorde Hans Bayer og blev antaget til jobbet som krigskorrespondent. Han blev sendt til Polen, Warzawa-ghettoen og senere med tropperne til østfronten, hvor den tyske hær som bekendt bukker under. Mod krigens slutning kommer Bayer igen til Polen og lykkes med at flygte med et af skibene. Han kommer dog i engelsk krigsfangenskab og bliver afnazificeret, hvorefter han kan begynde en karriere som forfatter og journalist, men under pseudonymet Thaddäus Troll.
Bayer fortæller nemlig ikke om sin fortid i den nazistiske hær, ligesom mange andre heller ikke gjorde. Ved at se udstillingen får man også en forståelse for hvorfor. Han har set grusomheder og myrderier med sine egne øjne og har været midt i det, og det skulle han vende til positiv propaganda. Udstillingen viser fotos, som er blevet taget de steder, hvor Bayer også har været, så man ved, hvad han har været vidne til. Det må være meget vanskeligt at bære sådanne oplevelser, når livet igen bliver “normalt”, og det er forståeligt, at det letteste er at lukke ned for det. Det tyske propaganda-ministerium bestilte nøje, hvilke beskrivelser der skulle leveres og hvilke billeder de ønskede. Bl.a. husker jeg et forfærdeligt udtryk på sådan en bestillingsseddel, som var udstillet: “Juden-Dreck”.
Det kommer nok temmelig tidligt til det punkt, at Hans Bayer kan se, det ikke er et foretagende han sympatiserer med. Den kan man se i nogle af hans dagbogsnotitser. Og nogle af hans tekster bliver under censuren betegnet som “militärisch gesperrt” – og bliver ikke gengivet hjemme i Tyskland.
Bayer engagerede sig efter krigen i tyske forfatteres P.E.N. og arbejdede i det hele taget aktivt for antifacisme. Hvis de aviser han skrev for skred for meget til højreradikalisme, sagde han sin stilling op. Bayer fortæller som sagt ikke om sin virksomhed som krigskorrespondent, fortæller blot, at han var soldat i krigen. Men på udstillingen fortælles, at da Willy Brandt i 1970 knæler ved mindesmærket i Warzawa, noterer han, at det er en rystende undskyldshandling som Brandt foretager på hans vegne, og at han kun kan væmmes over alt det grusomme han var vidne til og skamme sig over, at han ikke havde mod til at tilslutte sig modstandsbevægelsen dengang.
Som 66 årig begår Bayer selvmord efter en længere periode med depression. På gravstenen står hans pseudonym Thaddäus Troll.
Udstillingen gjorde et stort indtryk på mig. Den er ydermere veltilrettelagt – opsat som en slags produktionsbånd på en avis – der hvor Bayer/Troll havde sit virksomme liv. Jeg kan anbefale jer at se udstillingen og få et indblik i, hvad krigen også kunne få af betydning for en ung mand i sin begyndelse af livet.
Læs mere på