To særprægede løb i weekenden

I forgårs skrev jeg om Sommerfest på Kurfürstendamm og lovede omtale af et specielt løb på søndag.

Der er imidlertid også et særpræget løb at se i Berlin i dag, lørdag den 3. august. Så lad os lige tage det først. Det er intet mindre end det 4. internationale Mopstreffen Berlin, der arrangerer Mopsrennen. Altså væddeløb for Mobshunde. Og det er med elektronisk tidstagning og målfoto og pokaloverrækkelse… jaja, ikke nogen tilfældigheder her! Det var hjemmesiden Gratis i Berlin, der gjorde mig opmærksom på løbet i deres nyhedsbrev i denne uge. Dette arrangement (som jo er gratis) ville jeg godt nok ikke gå glip af, hvis jeg var i Berlin. Det lyder det simpelt hen for sjovt til. Se flere oplysninger og hvor løbet finder sted på Gratis in Berlins hjemmeside og på Mopsernes hjemmeside.

Så var der også løbet på søndag den 4. august. Det er nok mindst lige så sjovt at se på. Men jeg tror at deltagerne måske tager det lidt mere seriøst end mopserne gør. Her er tale om Berliner Kellnerlauf 2013. Altså tjenernes kapløb. Og det er med bakke og glas med indhold. Der er præmier på 500 Euro til 1. pladsen og lidt mindre til 2. og 3. pladsen i alle discipliner. Der er nemlig flere discipliner: tjenere, servitricer, kokke, piccoloer og bartendere. Løbet afvikles ved Kranzlereck. Læs mere og se en filmsnip fra sidste års løb på hjemmesiden Kellnerlauf 2013.

Så skulle der vist være sørget for underholdningen i weekenden!

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close