Tip fra en læser

Kulturkaufhaus Dussmann i Friedrichstrasse er kendt af de fleste, som besøger Berlin mere end en gang.  Det gælder også for mig.  Jeg har mange gange fået meget dejligt musik og litteratur med hjem. En bog eller en film til togturen eller noget faglitteratur til studiet, da det var aktuelt.

Flere gange har mit blik også lige strejfet indgangen til caféen i Dussmann, og jeg har godt lagt mærke til, at der er meget grønt derinde. Nærmere er jeg ikke kommet det. I går fik jeg så et tip fra Preben Heide, som er en af de trofaste læsere på berlin-nyt. Og tippet vil jeg straks dele med alle læsere.

“Senest i Berlin var jeg – som så ofte før – på besøg i bog- og kulturbutikken Dussmann på Friederichsstrasse. Jeg anbefaler dette kulturhus til mange, og en særlig anbefaling får den vertikale have, der er indrettet i forbindelse med bl.a. cafeen. Måske er den en omtale værd i Berlin-Nyt. Her er linket: http://www.kulturkaufhaus.de/de/das-kulturkaufhaus/vertikaler-garten/

Læs endelig også teksten, som Preben linker til, der er nemlig også et billede af haven.

Dussmann har i øvrigt ofte koncertarangementer, som det er gratis at gå til. Næste gang er på tirsdag den 27. maj kl. 19. Dramaturg på Staatssoper, Dr. Detlef Giese fortæller om brudet i musiktraditionen omkring 1. verdenskrig, og musikere fra Staatskapelle spiller eksempler på den nye musik. Læs om koncerten her.

Skriv gerne en kommentar