The Broken Beats i Berlin

NordlichtI går fik jeg en mail fra min kollega på berlin-guide.dk. Han havde fået en henvendelse fra The Broken Beats, som skal spille i aften i Privatclub i Berlin.

Den henvendelse sendte han videre til mig, da vi har den fordeling, at jeg tager mig af det, der sker lige her og nu i Berlin, mens han tager sig af at guide turisterne virtuelt rundt i den overflod af tilbud, der altid findes i byen.

Og jeg vil hellere end gerne annoncere koncerten med The Broken Beats. Det er pladeselskabet Für og Nordlicht-Klub, som sender den danske gruppe med rødder i Århus rundt i Tyskland,  og i aften falder vejen altså forbi Berlin. Gruppen har eksisteret i omkring 10 år, og den satsede helt fra begyndelsen på en international karriere. Genren betegnes af Nordlicht Klub som “exaltierter Tanzpop” .  Men jeg synes nu nok, der er mere i det at hente end dansepop. Prøv at se videoerne  The Rules og Copy på Blitzgigs.de – det er da pop med kvalitet og kraft.

The Broken Beats har netop udgivet en ny EP. Dejligt at sådan noget stadig findes, om det er på vinyl ved jeg faktisk ikke – men det kunne godt tænkes. Der er 5 numre på den nye EP, og den følges op med et helt album til efteråret.  Det vil jeg da lige holde øje med.

Hvis I er i Berlin og skal ud at have musikalsk oplevelse i aften, så gå til Privatclub og hør The Broken Beats. Det begynder kl. 20, og I får DJ Captain Casanova med ovenikøbet.

Privatclub ligger i Skalitzerstrasse 85 – her link til bykort.

Læs evt. mere om The Broken Beats på Gaffa.dk og snyd ikke jer selv for videoerne på Blitzgigs.de

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close