T-REX Tristan i Berlin

I dag præsenterer Museum für Naturkunde dinosaueren Tristan – en af verdens mest bevarede tyrannosaurus rex’er. Dinosauren er udgravet i Montana, USA i 2012. En privatmand med det skandinavisk klingende navn Niels Nielsen ejer dinosaurskelettet, og han har lånt det ud til Museum für Naturkunde i Berlin mod at der blev forsket på det, og det blev udstillet for publikum. Se evt. mit tidligere indlæg.

Der er stor presse-hype omkring udstillingen af det kæmpestore skelet, som har ca. 70 millioner år på bagen. Præsentationen i dag gælder kun inviterede gæster. Alle andre kan se skelettet fra i morgen torsdag den 17. december. Abendschau havde i går og i forgårs indslag om udstillingen, og de måtte ikke engang komme ind i rummet, hvor det bliver udstillet. Men de har alligevel et indslag, hvor man ser, at hovedet bliver monteret. Det vil sige, det er ikke det rigtige hoved. For det ville være for tungt at sætte på skelettet – men det rigtige hoved er udstillet i salen. Se indslaget fra rbb Abendschau her.

rbb har produceret en dokumentationsfilm om dinosauren T-Rex – Ein Dino erobert Berlin. Filmen kan ses i rbb’s Mediathek, klik her.

Fra torsdag den 17. december og frem er der rundvisninger i udstillingen. Se mere her.

P.S. Da det ikke er muligt at få et billede af Tristian, bruger jeg et billede, hvor mine gode venners søn, Andreas, beundrer et andet dino-skelet i Museum für Naturkunde.

Skriv gerne en kommentar