Spree Park genoplives

Der er nu konkrete planer om at genoplive Spreepark, den legendariske forlystelsespark i DDR tidens Østberlin. Parkens vartegn er det kæmpemæssige Pariserhjul.

Det var en video i Tagesspiegel, som gjorde mig opmærksom på, at der nu er blevet lagt planer for at renovere og genoplive parken. Grünes Berlin har ansvaret for parken og har afsat 3 millioner til projektet, fortælles det i videoen.

Parken har ligget øde hen i flere år og er blevet et sted, hvor fotojægere har sin gang. Det nævnes dog i filmen, at det er forbudt at opholde sig i parken og at det medfører straf for brud på husfreden, hvis man pågribes.

Jeg har tidligere skrevet om parken her på berlin-nyt, da der har været holdt autoriserede rundvisninger i parken. Se evt. tidligere indlæg her. Det har været ophørt, men i filmen fortælles også, at der bliver rundvisninger igen til sommer.

Den renoverede park skulle være klar til åbning i 2018.

Se den spændende fortælling på videoen fra Tagesspiegel her http://bcove.me/qyw40dmn

Der findes masser af billeder fra Spreepark på Google billeder og der findes også film om parken på youtube. Dem kan I selv søge frem.

Foto til indlægget: Rool Paap, Flickr.

Skriv gerne en kommentar