Sommer med musik

Selv om de store koncerthuse ikke har program i sommerperioden, er der alligevel rig mulighed for at gå til klassiske koncerter i Berlin, når man er sommerturist.

Der er flere koncertrækker og årligt tilbagevendende klassiske events. Her nævner jeg blot nogle af dem, I kan selv søge videre – og jeg skal nok give jer nogle links at søge videre på.

På Schloss Köpenick kan man finde koncerter på søndag (og en enkelt lørdag) eftermiddage kl. 16. Classictic sælger billetter til koncerterne, som finder sted 30. juni, 20., 21., 27. og 28. juli. Programmet er varierende med musik af komponister som Mozart, Carl Maria von Weber, Schubert, Beethoven, Vivaldi, Chopin og Haydn. Læs mere på Classitic.com.

I Berliner Dom byder sommeren på International Orgelsommer i månederne juli og august, hvor internationale stjerneorganister kommer og spiller på kirkens berømte Sauer-orgel. Den 5. juli åbner ungarske Xavér Varnus ballet med værker af Liszt, Bach og ungarske komponister. Den 12. juli spiller Burkhard Ascherl bl.a. musik af Rossinis Barberen fra Sevilla. Næste koncert den 19. juli hedder programmet Tutti mit Frutti! – improvisationer ved organistern Giampaolo di Rosa. 26. juli er det Christian Ott fra Versaille, der sidder ved orglet. Han kalder sit program  Romantischen Rausch! og der kan høres værker af Guilmant, Karg-Elert og Franz Liszt. På koncerten 2. august spiller schweizeren Guy Bovet musik af Verdi, 9. august spiller organisten fra Frauenkirche Samuel Kummer og 16. august spiller Andreas Siegling musik af Max Reger og Wagner. Se mere på Berliner Dom’s hjemmeside.

Fra 4.-8. juli er der Klassik Open Air på Gendarmenmarkt – der altid omtales som en af Europas smukkeste pladser. Koncerterne spilles om aftenen og programmet på de 5 aftener er meget afvekslende, så der er noget for enhver smag. Den første aften, 4. juli spiller Deutsche Filmorchester Babelsberg så vel klassisk som pop- og filmhighlights.  Den 5. juli er programmet italiensk med operaværker af Verdi, Puccini, Vivaldi og Bellini. Her spiller Leipziger Symphonieorchester og der er selvfølgelig en række sangere med. Programmet den 6. juli står i barokkens tegn – koncerten er garneret med lys- og ild-show. Musik af  Bach, Gluck, Händel, Telemann og Vivaldi spilles af Anhaltische Philharmonie Dessau samt sangere og solister. Den 7. juli kan man overvære en musikalsk duel mellem Jacques Offenbach og Johan Strauss d.y. Programmet med titlen Wiener Leben und Pariser Blut står i operettens tegn ved Orchester der Musikalischen Komödie der Oper Leipzig med ballet og sangere. Den sidste koncertaften den 8. juli er det musikkollektivet Söhne Mannheims og Deutsches Filmorchester Babelsberg, der underholder. Det er da en flot koncertrække, og jeg skulle nok se at komme til mindst en af koncerterne, hvis jeg var i Berlin.

Komische Oper har også i år den Festival, hvor de genopfører de stykker, der har været premiere på i den forgangne sæson. Jeg har været til en af de forestillinger og det er virkelig festligt. Der serveres små retter og sekt, når man kommer og der er itroduktion til forestillingen og diskussion efter forestillingen. De to ting kan man undlade at deltage i, hvis man ikke har lyst eller tid til det. Se mere på Komische Oper’s hjemmeside

Det var fire af sommerens musiktilbud – nu må I selv søge videre. Det kan I gøre f.eks. på Classictic.com, Concerti Berlin, berlin.de og Berlin-Bühnen.de

 

, , , , , ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close