Søndagsåbent i dag – og tip til ugen der kommer

Shopping.
I dag søndag den 25. januar er en af de søndage, hvor butikkerne holder åbent i Berlin. Anledningen er Grüne Woche, så er der i forvejen mange mennesker på færde, som også får muligheden for at shoppe. Det kommer også turister i Berlin til gode, man skal jo aldrig lade en mulighed for at shoppe gå fra sig, når man er på ferie…Se liste over Verkaufsoffene Sonntage på berlin.de

Der er mange som synes det er interessant at shoppe i second hand forretninger, også når de er på ferie. Man kan nogle gange gøre nogle gode fund, og hvis man selv er kørende til Berlin, er der jo også gode muligheder for at få fundene fragtet hjem. Forleden så jeg – også på berlin.de – at de har samlet en liste over, hvad de finder de bedste second hand shops i Berlin. Den får I linket til her – og held og lykke med til at finde noget godt!

Musik
I dag slutter musikfestivalen for samtidsmusik Utraschall, og der er to koncerter, som I kan nå at få med. Den ene finder sted i eftermiddag kl. 16 i Haus des Rundfunks med musik af Helmut Lachenmann og Isabel Mundry. Strygekvartetten Quatuor Diotima og Deutsches Symphonie-Orchester Berlin under ledelse af Lothar Zagrosek spiller. Den anden, som er festivalens afslutningskoncert spilles i aften kl. 20 i Radialsystem.  Her spilles også musik af Helmut Lachenmann og en af kompositionerne Schwankungen am Rand spilles endda to gange i løbet af aftenen. Det vil være en speciel koncert at overvære, da besætningen af instrumenter er meget særpræget. Det er f.eks. et Klangverlagerungs-Apparatur med højttalere, monstervioliner og specialfremstillet Donnerblech. På aftenens koncert spilles der også musik af den danske komponist og performer Simon Steen-Andersen, læs mere om ham her. Få flere oplysninger om Ultraschallkoncerterne på http://ultraschallberlin.de/programm/konzerte/

Sport
Sports-tippet til denne uge er en henvisning til Seksdagesløbet, som er halvt inde i programmet. Løbet slutter på tirsdag den 27. januar. Der er seks danske ryttere med – bl.a. par nummer syv Alex Riel og Marc Hester. Se alle de deltagende rytter her og læs meget mere om hele løbet på http://www.sechstagerennen-berlin.de/

Rundvisning på Statsbiblioteket
Til slut har jeg et forslag om at gå med på en rundvisning på Statsbiblioteket på Unter den Linden. Det har været pakket væk bag stilladser i lang tid, men der gemmer sig en forunderlig verden inde bag det hele. Det har den meget anbefalelsesværdige hjemmeside www.slowtravelberlin.com skrevet en flot artikel om. Artiklen, som er på engelsk fortæller historien om de statslige biblioteker i Berlin, hvorfor der er to af dem, hvordan man har fordelt bøgerne på de to biblioteker og meget, meget mere. Se  http://www.slowtravelberlin.com/books-beethoven-and-berlinka-the-berlin-state-library/

Der er rundvisninger på alle tre af statsbibliotekets lokationer en gang ugentligt. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd. Se info og tidspunkter på linkene her Unter den Linden, Potsdamer Str. og Westhafen.

Special Tip
Tag et kig ind på http://www.slowtravelberlin.com, der er meget interessant stof at læse.

Se også en film om Staatsbibliothek på Youtube

, , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close