Slottet i Berlin

Hvilket slot? og hvor er det?  vil nogen måske spørge.

Slottet er der ikke endnu. Men som det nok vil være mange bekendt, sker der en genopbygning af det gamle slot, som lå på Schloβlatz overfor Berliner Dom, og hvor også Palast der Republik blev bygget, efter at DDR-styret valgte at fjerne det krigsbeskadigede kejserslot. Der har været mange diskussioner og beslutningen om genopbygningen har trukket i langdrag, men nu er det igang. Grundstenen blev lagt af Bundespräsident Joachim Gauck den 12. juni i år. Og nu er der opsat webcams, så man kan følge byggeriet live.

Da jeg sidst var i Berlin, var jeg inde og se Humboldt Box, den blå bygning, der ny står ved Schloβlatz. Det skrev jeg et indlæg om, – hvis I vil læse det, så klik her. Jeg har selv taget flere billeder af stedet i de år jeg er kommet i Berlin. Her er et lille galleri.

Nu har man ingen kejser at putte i slottet, så det kommer nok heller ikke til at officielt at hedde et slot. Det får navnet Humboldtforum og skal være center for videnskab, kunst og uddannelse altsammen i internationalt perspektiv. Når slottet engang er færdigt, vil tre store institutioner vil flytte ind, Stiftung Preußischer KulturbesitzHumboldt-Universität zu BerlinZentral- und Landesbibliothek Berlin.

I kan læse den meget spændende historie om slottet i Berlin på flere hjemmesider. De officielle er så vidt jeg kan skønne hjemmesiderne for  Stiftung Berliner Schloβ og Humboldt Forum. På begge sider er der link til webcams, hvor man kan følge byggeriet. Her er et direkte link til webcam’et.

 

Skriv gerne en kommentar