For et par dage siden kom nyheden om, at Berliner Philharmonikernes chefdirigent, Simon Rattle forlader orkestret, når hans kontrakt udløber i 2018.

Som Rattle også siger i erklæringen fylder han 64 år i 2018, og en der kommer fra Liverpool må jo spørge sig selv: Will you still need me, when I’m 64?

Orkestrets talsmænd siger, at det ikke er nogen overraskelse. Rattle sagde allerede ved til tiltrædelse i 2002, at det ikke ville være en livsstilling for ham, sådan som det var tilfældet med Karajan. Men musikerne i orkestret er kede af at sige farvel til Rattle, som de har haft det rigtig godt med. At han allerede nu fortæller om sin beslutning, betyder også at orkestret har god tid til at finde en ny chefdirigent.

Simon Rattle har gjort meget for at skabe opmærksomhed om orkestret – der er f.eks. produceret to film Rythm is it og Trip to Asia, som begge er meget seværdige film. Rattle har også søsat et stort undervisningsprogram og lanceret de gratis Lunchkoncerter – den næste er i øvrigt på tirsdag den 15. januar kl. 13.

Simon Rattle’s hjemmeside og http://www.berliner-philharmoniker.de/en/ kan I læse mere om Rattle og orkestrets samarbejde.

Skriv gerne en kommentar