Schwejk på Berliner Ensemble

I aften, den 1. september og den 5. september spiller forestillingen Schwejk i anden verdenskrig på Berliner Ensemle. Stykket skrev Bertolt Brecht i eksil i USA.

Mennesker på min alder vil kunne huske de hyggelige timer foran fjernsynet med serien Den gode soldat Schwejks eventyr med Fritz Muliar som Schwejk. Schwejk var soldat i første verdenskrig. Det har vel været i begyndelsen/midt i 1970’erne, at serien blev sendt. Da har det været omkring 60 år siden den første verdenskrig sluttede. Nu er det snart 70 år siden, at anden verdenskrig sluttede. Det er interessant nogle gange at gøre sådan en betragtning. Det kan altså antages, at flere ville have første verdenskrig i erindring dengang i 1970’erne, end der nu i 2013 er mennesker, der har anden verdenskrig i erindring. Ikke at vi ikke ved noget om den, for det gør vi selvfølgelig – der er er jo masser at læse og masser af filmmateriale man kan se.

Fortællingen om  Den gode soldat Schwejk er skrevet af  tjekken Jaroslav Hašek (1883–1923). Schwejk er hundefanger og slet ikke interesseret i at skulle i krig. I den satiriske fortælling spidder den enfoldige og altid muntre Schwejk den militante kadaverdisciplin og folkets autoritetstro overfor kejserdømmet. Det var vel ikke ufarligt på denne tid at stille spørgsmål ved og karikere den romantiske og heroiske måde, krigen ellers blev fremstillet på. I fortællingen får Schwejks ven således 7 års fængsel for at sige, at fluerne har skidt på et billede af kejseren…  Læs evt. mere om forfatteren og romanen på Wikipedia, linket på Hašek er til Wikipedia.

Schweyk overlever den første verdenskrig bl.a. ved hjælp af sin mundtøj og sit mod. Så han må afsted igen i anden verdenskrig. Her er det Bertolt Brecht, der fortæller historien. Som tidligere nævnt skrev han det i eksil i USA. Det er  i 1943,  i øvrigt samme år som Brechts søn Frank falder i krigen på østfronten. I stykket må Schwejk møde for Gestapo i det besatte Tjekkoslovakiet, fordi han har slagtet Gestapochefens yndlingshund og serveret den for sin gode ven. Schwejk bliver derefter sendt i hæren. Rammefortællingen i stykket er Hitlers planlægning af angrebet på Sovjetunionen, og i slutningen af stykket, hvor Schwejk som den sidste soldat vender hjem fra Stalingrad, møder han Hitler. Schwejk er – hvad vi nok kunne forudse – slet ikke imponeret, og hans hilsen til Hitler er:

Und ich sags dir ganz offen, daß ich nur noch nicht weiß
Ob ich auf dich jetzt schieß oder fort auf dich scheiß

I skal selv have fornøjelsen af at oversætte. Som det kan fornemmes er Brecht her i sit komiske hjørne, men vi ved også, at det var han aldrig, uden at der også var bid og vid i det. Hanns Eisler skrev musikken til stykket. Om de bruger den på forestillingen på Berliner Ensemble fremgår ikke af omtalen – men det vil jeg tro, at de gør.

Læs om tid og billetter på Berliner Ensembles hjemmeside.

Kommenter med Facebook eller Twitter login

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close