Say: Cheese Berlin!

Hvorfor ikke bruge ferien til at gå en tur på ostemarked? Når nu muligheden er der.

Den 4. november holdes nemlig et stort ostemarked i den historiske Markthalle Neun i Kreuzberg. Markedet kaldes Cheese Berlin og da det nævnes på Chees Berlin’s hjemmeside, at det er første gang det holdes, så er det nok meningen, at det skal gentages i de kommende år. Det er bevægelsen Slow Food Berlin og ostproducenten Knippenbergs, som sammen med Markthalle neun står for ostemarkedet. Det siger også noget om kvaliteten på ostene, man kan købe. Overskriften for de produkterne er da også: “Alt hvad man kan lave af mælk” og “god, ren og fair”.

Osteproducenter fra regionen omkring Berlin er selvfølgelig repræsenteret på markedet, men også producenter fra Schweiz, Østrig og Storbritannien sælger deres produkter på markedet.

I kan læse mere på Cheeseberlin.de om alle lækkerierne,. Et besøg på markedet er en oplagt lejlighed til at få købt lidt lækkert med hjem til en flaske rødvin på hotelværelset – og så får I set den 120 år gamle markedshal ved samme lejlighed. Markedet er åbent fra kl. 12-18.

Bon Appetit!

Skriv gerne en kommentar