Sankt Martinsfest i Britzer Garten

I dag holder vi Mortensaften herhjemme i Danmark, hvor vi nok mest begrænser det til at spise andesteg eller gåsesteg. Sankt Martin fejres også i Tyskland, men på en lidt anden måde.

Mortensaften eller Mortensdag fejrer munken og biskoppen Martin af Tour, som levede i 300 tallet e.k. Han blev begravet 11. november år 397, som blev hans helgensdag.

På hjemmesiden bibelselskabet.dk fortælles om Martin af Tour ligesom traditioner.dk fortæller rigtig meget om traditioner for fejringen af Mortensaften i henholdsvis Tyskland og Danmark, også om, hvordan gåstestegen kommer ind i billedet.

I Britzer Garten er der Sankt Martins fest i morgen aften, den 11. november med alt, hvad der hører til en tysk fejring af helgenen Martin, bl.a. musik, lygteoptog, bål og et skyggeteater, der fortæller historien om Sankt Martin.

Hvis det er noget I har lyst til at deltage i, kan I læse mere om arrangementet på Britzer Gartens hjemmeside her.

Skriv gerne en kommentar