Så er der Cirkus!

Indtil den 27. april er der mulighed for at komme til cirkusforestilling i Circus Berolina. Der er altså ikke noget som at sidde på tilskuerbænkene i et cirkus og lade sig drage af underholdning og spænding, beundre de dygtige artister og indsnuse duften af savsmuld og lugten af de store dyr.

Circus Berolina er et stort cirkus og deres forestillinger indeholder alt, hvad man forestiller sig et cirkus skal have.

Der er for det første heste-artisterne – de unge artister Marcello, Mario jun., Marlon, Alessandro og James, som vandt sølv for ved cirkusfestivalen i Monte Carlo i februar i år. De unge mænd brillierer med salto spring og flik-flak på hesteryg, to mand høj på en galopperende hest, og højdepunktet er, når Marcello Spindler springer en salto fra den ene hest til den anden – mens hesten løber, vel at mærke.  Men der er selvfølgelig også alle de andre artister: luftakrobater, musikalske klovne, elefantdomptører, og tro om ikke også der er et nummer med dresserede kameler!

Cirkus Berolina har slået teltpælene ned ved Hovedbanegården i Berlin, så det er nemt at komme dertil med S-Bahn. Se program og spilletider, billeder, billetkøb og meget mere på Circus Berolinas hjemmeside

 

Se Tagesspiegels film om Cirkus Berolina på YouTube og få lidt cirkusstemning med det samme.

Skriv gerne en kommentar