Så er der bas-solo!

Koncertrækken Unerhörte Musik præsenterer i aften musik for kontrabas solo. Bassen er ikke så almindeligt et instrument på solistkoncerter, men der er måske flere muligheder i den, end man umiddelbart skulle tro. Jeg har selv engang oplevet en koncert for tuba solo, og der var mange overraskelser i den.

På Unerhörte Musiks hjemmeside fortælles det, at solisten Martthias Bauer er en af de store stjernebassister inden for ny musik. Repertoiret er ny kontrabas-musik fra Italien, Frankrig, Tyskland og Korea. Komponisterne er Luca Lombardi (Italien) med Cinque istantanee (1988-1991), Ricardo Nillni (Frankrig) med dressing bass (2008), Hans-Joachim Hespos (Tyskland) med tan/ Teil 1(1992),  Jin-Ah Ahn (Sydkorea) med Ban Dal (2012), Salvatore Sciarrino (Italien) med Esplorazione del bianco I (1986) og Helmut Oehring med Baudelaire (2010).

Det lyder alt sammen som noget, der kunne være spændende at stifte nærmere bekendtskab med. Så hvis I ikke har fået planlagt andet til i aften, er koncerten på BKA Theater en mulighed.

Læs mere om koncerten på Unerhörte Musiks hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar