Robbie Williams i O2 World i dag og i morgen

I aften og i morgen aften (28. og 29. maj) er der mulighed for at opleve en af de helt store kanoner indenfor pop/rock/swing-musikkens verden. Ingen ringere end selveste Robbie Williams. Han kommer på besøg i Berlins O2 World med sin Swing Both Ways turné, og det er første gang han optræder i O2 World.

Robbie Williams behøver vist ikke nogen nærmere præsentation. Som tidligere Take That-medlem og ikke mindst med sin solokarriere har han jo opnået stjernestatus. Det er ikke nemt at stå imod hans charme, når han står på scenen. Jeg har dog aldrig oplevet ham live, men man kan også godt på skærmen fornemme den livlighed og musikalitet han altid leverer på sine koncerter. Og hans hit Angels er jo en fuldtræffer ved enhver fest eller på ethvert dansegulv.

Personligt synes jeg, Williams er bedst, når han bevæger sig ind på swing-genren – så hvis jeg var i Berlin og havde en lille femhundredekroneseddel til overs, så ville jeg købe billet til koncerten i O2 World. Det er helt sikkert. Jeg har været på YouTube og lytte til klip fra den nye CD, den kunne nu godt komme på min ønskeliste.

Læs mere på O2 Worlds hjemmeside – der er i skrivende stund stadig billetter at få.

Se også Robbie Williams egen hjemmeside.

Her lidt Williams-guf  fra YouTube med smagsprøver fra Swing Both Ways:

Skriv gerne en kommentar