Rejsegilde på Upper West

I Torsdags den 19. maj var der rejsegilde på bygningen Upper West ved Breitscheidplatz.

Bygningen går virkelig opad. Tvillingetårnet rejser sig med 34 etager 118,8 m i højden, for at være helt nøjagtig. Jeg har fulgt byggeriet gennem de senest 3 år eller faktisk længere, allerede da man begyndte at rive bygningen ned, som stod på stedet før. Nogle vil kunne huske bygningen med den dejlige musik forretning med den gule facade – som i øvrigt flyttede til Kurfürstendamm.

Jeg læste om rejsegildet i en artikel i Tagesspiegel online. Denne artikel fortæller også noget om, hvad bygningen skal indeholde. I de nederste 18 etager skal der være et hotel med 585 værelser. Det er hotelkæden Budgetkette Motel One – det lyder lidt som det er i den prisklasse man kan klare med en almindelig indkomst. Det bliver spændende at se.

Noget som måske lyder meget interessant for mange er, at der helt øverst skal indrettes en skybar på 900 m2. Den skal da besøges, når tiden kommer. Og det varer ikke så længe. Det er planen, at huset står færdigt midt på næste år.

Læs artiklen i Tagesspiegel online her.

Se mere på Upper West’s hjemmeside her.

Billedet til indlægget her er taget i 2014, så det er gået ret hurtigt med at nå til 34. etage.

Skriv gerne en kommentar