Min ene søn er i USA for tiden. På kursus og i tillæg en velfortjent ferie. I ferien indgår en 28-timers tur langs østkysten med toget Silver Star. Det er en drøm, han har haft længe og som han nu, takket være sin dygtighed og flid, er i stand til at få opfyldt. Dagens indlæg er på sin vis en hilsen til ham og hans fascination af den amerikanske uafhængighedsproces.
Da jeg var barn og ung, var jeg også meget fascineret af Amerika. Jeg drømte om at besøge landet, hvilket jeg har til gode endnu, og jeg drømte også om ligefrem at blive amerikaner 🙂 Min fascination af det amerikanske bevirkede også en stor interesse i Kennedy-familien, som jeg samlede alt om.
Nu tænker I vel: Er redaktøren helt gal på den i dag? Nej, nej. Det hænger da fint sammen med Berlin. “Ich bin ein Berliner” – ikke sandt? Kennedy-citatet fra hans besøg i Berlin i 1963 og den legendariske tale ved Rathaus Schöneberg (se talen nedenfor). Men endnu mere hænger det sammen: Kennedy-familien har faktisk sit eget museum i Berlin, og det har jeg selvfølgelig besøgt.
Indtil den 3. april vises en særudstilling på Museum The Kennedys med titlen My Pony Macaroni. Kennedy havde jo som bekendt små børn, og de havde kæledyr som andre børn jo har. På hjemmesiden ser man et fint billede af Carolines berømte pony Macaroni i det hvide hus. I forskellige blade, som vises på udstillingen, ses familien Kennedy med alle deres dyr, heriblandt den berømte hund Pushinka, som var hvalp af rumhunden Strelka, og som var en gave fra en vis hr. Nikita Krutschof.
Udstillingen bredes ud til at skildre andre berømtheder og deres kæledyr, fotograferet af berømte fotografer gennem tiden.
Se mere om udstillingen her.