Opera Macabre

For nogen tid siden skrev jeg om Le grande Macabre i Komische Oper. Fredag aften gik jeg ind og så den. Jeg havde købt billet hjemmefra, – hvis I vil have en god fidus, så gør det, for så er det lidt nemmere at overbevise sig selv om, at man ikke er for træt til at gå ud om aftenen, selvom man har været aldeles flittig på udstillingfronten om dagen.

Operaen er skrevet af Ligeti – så det er moderne musik så det basker. Og der var ikke megen skønsang i det – men der var heller ikke noget skønt over handlingen. Jordens undergang, død og ødelæggelse, korrupte statsledere, mennesker, der udnytter hinanden, og hvad har vi. Forfatteren til teksten, som ligger til grund for librettoen, Michel de Ghelderodes (1898-1962) har jo ikke oplevet nutidens terrortrusler – men jeg sad og tænkte på, at den frygtstemning, som stykket udtrykker egentlig minder om vor tids terrorfrygt.

Musikken var meget speciel – f.eks. små satser for båthorn eller ringeklokker – og det indgik så fint i helheden. Jeg sad faktisk og blev klar over, at det er første gang,  jeg har følt det så naturligt at høre moderne musik og sang, selv om det ikke var det mindste melodiøst, men mere løsrevne lyde. Sikkert fordi det passede så godt til det som foregik på scenen. Jeg havde forberedt mig med hensyn til handlingen, det lønner sig, når man skal til opera. Ellers er der i Komische Oper tekster på sædet foran, hvor man endda kan vælge mellem flere sprog. Her blev der sunget på tysk, og jeg skævede til den tyske tekst, men generelt var det let at høre, hvad der blev sunget.

Scenografisk var det en ren fest for øjet – ikke lige fordi mange af personerne meget af tiden optrådte i underbukser eller uden underbukser – det synes jeg egentlig har været tilfældet flere gange på Komische Oper – nej der var så mange stærke effekter. Den personificerede død er kommet ned på jorden, og har bestemt, at alle skal dø inden midnat. Men han tager for sig af de våde varer, og døddrukken så at sige må han kapitulerende sætte sig på et kloset, som er anbragt på en lille vogn og kørt ind på scenen (døden på skideren? …undskyld sproget – men det er en fristende fortolkning). Da han falder af, flyder toilettet over med ….ja gæt selv!

Handlingen har jeg skitseret i et tidligere indlæg. Det er ikke dødens dag.  Moralen er, at man ikke skal frygte døden, den kommer, når den kommer – og indtil da skal man nyde livet. På en bedre måde kunne jeg ikke tage afsked med Berlin for denne gang.

Læs mere og Komische Opers hjemmeside. Le Grande Macabre spiller igen 1. Juni – gå ind og se den og få en på opleveren!

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close