Open Air Gallery

I morgen, søndag den 3. juli holdes anden ombæring af Open Air Gallery på Oberbaumbrücke. Det er i år 14. gang, at denne særlige udendørs kunstudstilling finder sted.

Det er altid den første søndag i juni og juli måned, at OAG holdes. Det er et lokalt forankret arrangement, som Stadtteilausschuß Kreuzberg e.V. står bag. Oberbaumbrücke er den flotte bro i røde mursten og med tårne, som forbinder bydelene Kreuzberg og Friedrichshain.

Broen bliver spærret for trafik, så hele broen er fyldt med kunstnere, kunstværker og kunstinteresserede udstillingsgæster. Det, at der er ro for trafikken, giver de godt 100 udstillinde kunstnere og publikum en god mulighed for at komme i snak med hinanden.

Der vil være kunst fra forskellige genrer som maleri, grafik, fotografi, collage, tryk og skulptur. Og såvel den klassiske kunst som pop.art, surrealisme, eksperimentalkusnt som street art og urban art vil være at finde på broen.

Læs mere om Open Air Gallery her. Læs pressemeddelelsen for arrangementet her.

Foto til indlægget er venligst stillet til rådighed fra Open Air Gallery

Skriv gerne en kommentar