Olsen Bandens 50 år fejres på Rbb

Fra twitter fik jeg lige nyheden om, at Rbb har haft en indslag med Olsen Banden i anledning af, at serien har 50 års jubilæum.

Morten Grunwald – Benny – har været en tur i Berlin på besøg i Den danske ambassade og Rbb har bragt et indslag.

Der er klip fra filmene og vi hører om, at filmene var meget berømte især i Østtyskland, som mange sikkert har hørt før. Bl.a. vises der klip fra det geniale indbrud på Det kongelige Teater til ouverturen af Elverhøj. I Rbb’s moderator forstår fuldstændig det geniale ved det og lovpriser instruktøren – Balling.

Jeg tror nu alligevel der er mange finesser, som kun danskere vil kunne nyde – og det er da lidt synd for tyskerne og andre udlændinge. Her tænker jeg på alle Ballings hints til skrankepaver og træge statslige systemer – fx som på Det Kongelige Teater, hvor der er vægge mellem rummene hvor de forskellige kunstnertyper opholder sig, fordi de ikke kan døje hinanden. Eller Olsen Banden på Sporet, hvor DSB bliver ristet lidt og jo ikke mindst politiet.

Fra slutning af juni bliver Olsen Banden filmene vist på RBB om torsdagen. Jeg vil tro, at man kan streame det efterfølgende.

Læs artiklen og se interviewet med Morten Grunwald her.

PS jeg må lige korrigere mig selv. Efter en venlig mail fra en læser vedrørende det med at forstårBallings ironiske kritik af bureaukratiet kan jeg selvfølgelig godt se, at det må have været det, der tiltalte DDR-borgerne. Det er klart. Og at de selvfølgelig fangede det.

Skriv gerne en kommentar