Ny udstilling i Kunsthalle Deutsche Bank

På næste fredag åbner en ny udstilling i Kunsthalle Deutsche Bank på Unter den Linden. Udstillingens titel er Victor Man – Zephir. Victor Man er også udvalgt til årets kunstner hos Deutsche Bank af Deutsche Bank Global Art Advisory Council.

Den rumænske kunstner Victor Man f. 1974 fik for første gang international opmærksomhed ved Venedig Biennalen i 2007 og senest har hans værker været vist i Villa Medici i Rom og Galerie Neu i Berlin. Og nu kommer hans første soloudstilling i Kunsthalle Deutsche Bank.

Man kan se billeder af Victor Mans malerier på Kunsthalle Deutsche Banks hjemmeside. De vækker min nysgerrighed, for de ligner ikke noget, man lige kan aflæse med det samme. Ord som uklar, diffus, antydning, mystik, myte og en svævende tilstand bliver brugt i omtalerne af Mans billeder. Lidt mystisk er maleren også selv. Han vil f.eks. ikke fotograferes, fortælles det i Deutsche Banks kunstmagasin ArtMag. Han vil heller ikke hjælpe beskueren på vej med at tyde hans lag-på-lag malerier, hvor f.eks. menneske og dyr, det mandlige og det kvindelige, liv og død smeltes sammen i figurer, som kan være udfordrende at få hold på.

I artiklen i ArtMag – som kan downloades  i pdf format – forklares det, at det er typisk i tider med kaos og kriser, at kunstnerne snarere vælger at stille spørgsmål og gengive stemninger frem for at prøve at hjælpe sine omgivelser med  med at forstå tidens tilstand. Sådan at kunsten bliver en slags modstandsbevægelse. Det er kunstkritiker og kurator Alessandro Rabottini, der citeres her – og ham kan I også møde, hvis I ser den video, der bliver præsenteret på Kunsthalle Deutsche Banks hjemmeside.

Udstillingen åbner som sagt næste fredag og den vises til og med 22. juni i år.

Se mere på hjemmesiden for Kunsthalle Deutsche Bank

– husk at I her også kan downloade magasinet ArtMag, et flot magasin med masser af artikler om kunst og kunstnere. Og der er selvfølgelig en omfattende artikel om Victor Man, som det kan være nyttigt at læse, hvis I vil se udstillingen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close