Ny udgave af Museumsportal Berlin

I forbindelse med en forespørgsel om aktuelle udstillinger opdagede jeg at Museumsportal Berlin er opstået i en ny udgave. Det er virkelig en flot og nyttig hjemmeside.

Hvis man klikker på fanen Museen får man et bykort, hvor man kan se museernes placering. Det er virkelig nyttigt, når man skal tilrettelægge en dag – så kan man tage de museer, der ligger i nærheden af hinanden på en formiddag eller en eftermiddag. Det har man selvfølgelig også kunnet før, men der er nok andre, der lige som mig har siddet med en bykort eller googlemap og slået museerne op, for at finde ud af, hvad man kan nå. På dette kort kan man hurtigt få overblik over deres placering i forhold til hinanden og samtidig se, hvad der vises aktuelt på museerne. Der er alle nødvendige oplysninger og link til museets hjemmeside. Samtidig er der en alfabetisk liste over museerne i Berlin. Den bedste side, jeg har set længe.

Fremover vil der være et link under fanen Museer her på siden.

http://www.museumsportal-berlin.de/en/museums/

Skriv gerne en kommentar