Nu med kuppel!

Berliner Morgenpost fortæller, at en anonym sponsor med et anseeligt millionbeløb har sikret, at der kommer en kuppel på det nye slot i Berlin.

Hvis det står til troende, er det en af de bedste nyheder jeg længe har hørt. Jeg synes at det ville være en amputeret bygning uden, når man nu vil have det ydre til at være en rekonstruktion af det gamle barokslot. Når jeg tvivler lidt, er det fordi hjemmesiden for genopbygningen af slottet ikke har nyheden på endnu. Men Morgenpost citerer en Staatssekretär i Bundesbauministerium, Rainer Bomba, så det tyder på den anden side på, at der er hold i nyheden.

Også arkitekten for byggeprojektet for Humboldt Forum, som det nye slot kommer til at hedde, Franco Stella er glad for nyheden om pengene til kuplen. Nu kan rekonstruktionen blive fuldendt, siger han til Morgenpost.

Læs hele artiklen i Berliner Morgenpost online ved at klikke på linket her eller brug RSS listen i højre sidepanel.

Se også hjemmesiden for genopbygningen af slottet http://berliner-schloss.de/

Skriv gerne en kommentar