Nu bliver det grønt!

Grüne Woche begyndte i fredags og varer ved indtil på søndag den 27. januar.

Det er verdens største messe for fødevarer, landbrug og gartneri. Om det ligefrem er en turistattraktion, ved jeg ikke, men målgruppen af besøgende angives som det almene tyske publikum samt publikum fra tilgrænsende lande. Så det gælder også danske turister. Og da det er en af de absolut store begivenheder i Berlins årshjul, så fortjener den altså en omtale her på siden.

Der er ofte mest fokus på de mange stande med smagsprøver af mad og drikkevarer fra hele verden. Det er også enormt, hvad der er, hvis man kigger på hjemmesidens liste over lande som udstiller. Hvis I ejer Wladimir Kaminers bog “Ich bin kein Berliner” kan I jo læse/genlæse afsnittet, hvor han meget humoristisk fortæller om sit besøg på messen. Kaminer er oprindeligt russer og han besøger selvfølgelig den russiske og den ukrainske pavillon for at smage på sin hjemegns specialiteter – både mad og drikke. Vejen ud af den ukrainske pavillon går forbi en jacuzzi forhandler – så hvert år får han sådan en, da han har mistet al modstand til at afvise sælgeren – og dagen efter må han hvert år døje med at få den afbestilt igen. Om det er sandt eller ej, så er det en sjov historie.

Der er også udstillinger af dyr – både landbrugsdyr og kæledyr og en enorm udstilling indenfor gartneriområdet. Og det er jo alt inden for området – planter, byggematerialer, inventar, drivhuse, havemøbler, pejse  – ja alt hvad man kan forestille sig. Det er lige ved, at jeg forestiller mig Grüne Woche som Dyrskue, Thomsens Planteskole, Forårsmessen i Aalborghallen, Hjallerup Marked og Bauhaus på éen gang og ganget med 100. Det kunne nu være sjovt at se den en gang.

I kan selvfølgelig se alle nyttige oplysninger om billetter, åbningstid og hvordan I finder messen på hjemmesiden for Grüne Woche. Se endelig de to små film, som tilbydes på hjemmesidens forside. Det giver et godt indtryk af, hvad det drejer sig om. Fra hjemmesiden kanI også downloade en pdf-folder, som I kan tage med i lommen, hvis I skal på messe – I får det direkte link her .

,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close