Nina Hagen på Berliner Ensemble

Hvis man som turist i Berlin går og tænker: hva’ søren skal vi nu i aften? Så kan jeg foreslå, at man går en tur i Berliner Ensemble og høre Nina Hagen synge Brecht-sange. Der er mens jeg skriver her til morgen stadig billetter tilbage.

Forestillingen annonceres i Berliner Ensembles programtekst som en interaktiv Brecht-Lieder aften. På en skærm, som danner scenens bagtæppe, vises historiske filmklip, hvor Brecht også selv kommer til orde. Nina Hagen fortæller i programteksten, at hun som ung pige i Østberlin har siddet mange aftener i Berliner Ensemble og suget Brechts teater og sange til sig, og at det har fået stor indflydelse på hendes eget kunstneriske virke.

Punkmusikkens moder, er en betegnelse man ofte sætter på Nina Hagen. Hvis man blot lige skimmer den tyske wikipedias tekst om Nina Hagen vil man dog erfare, at hun er meget mere end det. Hun er jo næsten at benævne som et fænomen. Og  i Wikipediateksten stikker det også frem, at hun ligesom Brecht har en mening om samfundet omkring sig, og ikke holder den tilbage. Hun har ytret sig i mange sammenhænge og ofte på måder, som ikke blot er utvetydige, men som også ofte har været provokerende. Wikipedias tekst har ligefrem et selvstændig afsnit med overskriften Kontroverser.  Her oplistes en række tilfælde, hvor hendes ytringer i f.eks. TV-udsendelser er endt i skandaler. Hagen har udgivet et hav af plader, bånd, CD’er og DVD’er. Se evt. diskografien på Wikipedia.

Nina Hagens egen annoncering af forestillingen lyder: Lad os nu igen være nysgerrige på denne tyske geniale forfatter, Bertolt Brecht.  Jeg er helt enig og kunne da rigtig godt tænke mig at se Nina Hagen i et Brecht program på Berliner Ensemble.

Hvis I vil læse mere om forestillingen kan I gøre det påpå Nina Hagens egen hjemmeside http://ninahagendas.beepworld.de og på  Berliner Ensembles hjemmeside

Læs om Nina Hagen på Wikipedia

Skriv gerne en kommentar