Nina Hagen eller Bach kantater?

Rock i synagogen…. nej men det bliver da noget der ligner. For festen kulminerer med selveste punk-mama Nina Hagen!

På lørdag den 15. september holder kirkerne i Berlin fest på pladsen mellem Maria Kirche og Rotes Rathaus. Kirkefesten har titlen Unter einem Himmel (under éen himmel) og den er arrangeret af økumenisk råd i Berlin. Fra kl. 12 er der et program med kulinarisk marked, dans og forskellige gospelkor. Kl. 18 holdes økumenisk gudstjeneste og fra kl. 2o er  Nina Hagen på scenen med sit program Personal Jesus. Nu er det ikke fordi jeg er ude på at missionere, men en lille fest er jo altid værd at tage med, ikke sandt? Se mere på http://www.fest-der-kirchen.de/

Vi fortsætter dog lidt med det kirkelige. På lørdag er der nemlig også en koncert i Gedächtniskirche. Det er kl. 18, og hvis I hellere vil høre Bach Chor synge Bach-kantater end Nina Hagen, så skal I altså tage til Gedächtniskirche. Læs om koncerten på Gedächtniskirches hjemmeside. Den gamle kirke er for tiden gemt bag stilladser, fordi den er ved at blive restaureret. På typisk Berlin-vis gør man en dyd ud af nødvendigheden. Hver søndag kan I nemlig få en guidet tur på stilladset ved den gamle kirke. Det er gratis, men der kan kun være 10 personer med og på grund af den store efterspørgsel skal man skaffe sig en billet på forhånd. Det kan man få i minderummet i det gamle tårn. I kan se åbningstiderne og læse om stilladsturen på Gedächtniskirches hjemmeside.

Skriv gerne en kommentar