Neue Berliner Secession i Max-Liebermann-Haus

Der er måske ikke så mange der ved, at  bygningen ved siden af Brandenburger Tor – til højre, hvis man står med næsen mod vest – er Max-Liebermann-Haus. Huset er opkaldt efter kunstmaleren Max Liebermann  (1847-1935), der som præsident for Kunstakademiet boede og virkede på dette sted  (da lå der et andet hus her) fra 1894 og til sin død i 1935. Max-Liebermann-Haus er hjemsted for Stiftung Brandenburger Tor, som igangsætter og støtter projekter inden for uddannelse, kultur, forskning og videnskab. Inden for det kulturelle område arrangeres kunstudstillinger, og en sådan er netop åbnet.

Udstillingen hedder Liebermanns modstandere. Det lyder mere drastisk end det er. Liebermann var også formand for Berliner Secession, som afholdt årlige censurerede udstillinger. I året 1910 afviste juryen udsædvanligt mange af de kunstnere, der havde indsendt værker. I protest dannede Georg Tappert Neue Berliner Secession sammen med bl.a. kunstnere fra Die Brücke ogBlauer Reiter. Gruppens udstillinger vandt internationalt ry og banede vejen for det,  der senere blev betegnet som ekspressionisme, kubisme og futurisme. Selvom det hele fik en brat ende med udbruddet af 1. verdenskrig og senere med nazismens fordømmelse af de nye kunstformer, virkede de så stærkt, at de den dag i dag udgøre minepæle i kunsthistorien.

Og nu kan man altså opleve nogle af værkerne igen i Max-Liebermann-Haus. Blandt kunstnerne på udstillingen er Otto Freundlich, Wassily Kandinsky, Ernst Ludwig Kirchner, Franz Marc, Emil Nolde, Max Pechstein, Georg Tappert.  Udstillingen vises til 3. juli i år. Jeg synes jo det er denne periode, der er allermest interessant i Tysklands kulturhistorie i det hele taget, og jeg må indenom Max-Liebermann-Haus her på næste Berlin-tur. I kan læse mere om baggrunden for udstillingen og om kunstnerne på hjemmesiden for udstillingen, og I kan downloade en pdf folder på udstillingen på både tysk og engelsk. Linkene kommer nedenfor.

Læs om udstillingen på Max-Liebermann-Haus’ hjemmeside

Download pdf-folder om udstillingen

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close