Næste års højdepunkter i Berlin

Næste år – 2013 er det 80 år siden Nazisterne kom til magten i Tyskland – nærmere betegnet 30. januar 1933.

I tiden op til havde der været liv og glade dage i Berlin – perioden man kalder de brølende tyvere. Her var der et rigt og mangfoldigt kulturliv. Inden for alle genrer: litteratur, film, muik, teater, kunst gik de udøvende kunstnere nye veje. I forlystelseslivet var alt tilladt. Vi kender det bl.a.  fra Isherwood’s Goodbye to Berlin, senere filmatiseret som Cabaret med Liza Minelli.

Da Nazisterne kommer til magten, ændres dette drastisk. Mange af kunstnerne var jøder og måtte forlade landet, hvis de var heldige at nå det – ellers blev de deporteret og dræbt i kz-lejrende. Forfatteres bøger blev brændt, kunstnernes værker blev erklæret for entartet. Politiske modstandere forfulgt og dræbt. Alt det kender vi – og vi skal blive ved med at huske det og tage afstand fra sådan noget.

I 2013 tager Berlin den grumme tid frem i lyset, netop med henblik på at huske os på, at der skal blive ved med at være plads til mangfoldigheden. Der vil være udstillinger og begivenheder rundt i byen. Det kommer vi nok til at høre mere om.

Foreløbig kan I kigge listen over næste års højdepunkter i Berlin på Visitberlin.de. Det er f.eks. ovennævnte som har titlen Zerstörte Vielfalt – Berlin in der Zeit des Nationalsozialismus, Berlinalen, Berlin Halvmaraton, Lange Nacht der Museen, udstillingen Tutanchamun – Sein Grab und die Schätze, DFB-Pokalfinale, 50 året for Kennedys besøg i Berlin og meget andet.

Læs mere på Visitberlin.de

, ,

Kommenter med Facebook eller Twitter login

%d bloggers like this:

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close